FOREDRAG

Sophie Kallehauge holder to foredrag om at være pårørende til mennesker med psykisk sygdom: Forårssind – når psykisk sygdom kommer imellem mennesker og Plads til pårørende.

01

Forårssind – når psykisk sygdom kommer imellem mennesker

Forårssind er en autofiktiv roman om at være datter til en far med bipolar lidelse. I foredraget veksler Sophie Kallehauge mellem oplæsning fra romanen og refleksioner over den frygt, det ansvar og de forskydninger, der kan opstå, når psykisk sygdom kommer imellem mennesker.

Alarmberedskabet: ”hvad er hvad?”

At leve med øjnene på stilke. Er det almindelig glæde eller begyndende mani? Ser man tegn på sygdom, eller ser man den anden gennem sin egen angst og fortid? Om den opslidende tvivl og det alarmberedskab, der aktiveres, når man er på vagt over for noget, der måske ikke er der.

Rolleforskydninger

Når ens forælder tidligere ikke selv har kunnet se, at en episode var undervejs, kan man komme til at føle, at det er ens opgave at opdage tegnene, reagere i tide og gribe ind, når sygdommen bryder ud. Om pludselig at føle sig ansvarlig for sin egen forælder, og hvad der sker, når rollerne forskydes.

At stå tæt på psykosen

Hvordan er det at stå tæt på et menneske under mani og psykose? Hvad sker der, når man ikke længere oplever virkeligheden på samme måde? Om følelsen af at miste den, man kender, mens personen stadig er der.

Fra voldsomme erfaringer til litteratur

At skrive tæt på eget og andres liv. Om skriften som modstykke til tavshed og om at give det, der har levet indeni, en form uden for én.

At nærme sig hinanden igen

Selv når en episode er overstået, kan frygten for en ny blive hængende. Om at kunne sige »jeg er nervøs« og blive mødt med forståelse frem for beroligelse. Om samtaler, der ripper op i gamle sår, og betydningen af erkendelse og anerkendelse, hvis sårene skal hele.

02

Plads til pårørende

Med erfaringer som pårørende til begge sine forældre har Sophie Kallehauge oplevet, hvor forskelligt det kan være at være pårørende. Foredraget retter blikket mod den pårørende og handler om de aftryk, psykisk sygdom kan sætte i ens relationer, reaktioner, følelsesliv, oplevelse af virkeligheden, og om at give plads til de aftryk i sig selv.

Ikke den samme pårørende

At være pårørende til to forældre har været vidt forskelligt. I den ene relation har forsoning og ærlige, hårde samtaler været mulige. I den anden har der i perioder været behov for større afstand og tydeligere afgrænsninger. Hvad kan en relation bære? Også inden for den samme relation kan måden, man er pårørende på, ændre sig med den andens psykiske tilstand.

Plads til modsatrettede følelser

Må man være vred på en, der er syg? Og hvad gør man med sine egne reaktioner, hvis man skammer sig over dem eller synes, man burde være mindre påvirket, fordi det er den anden, der er syg? Om at give plads til følelser, der stikker i forskellige retninger: vrede, kærlighed, sorg, misundelse, håb, frygt, skyld, afmagt.

Flere virkeligheder

Når man er pårørende til et menneske med psykose, kan man opleve, at man pludselig befinder sig i hver sin virkelighed, og der kan opstå uenigheder om, hvad der er virkeligt. Andre gange kan man langsomt bevæge sig ind i den andens virkelighed uden selv at opdage det. Om længslen efter og forsøgene på igen at dele den samme virkelighed.